Route 66 dekoration
Vi skaber et råt miljø, men selvom temaet umiddelbart henvender sig meget til mænd, finder kvinder sig også godt tilpas i den afslappede stemning. Nok er der en duft af benzin og diesel, men temaet er stadig hyggeligt og festligt med stearinlys og farver.
Med dette tema kommer man både forbi en traditionel amerikansk diner, Joe’s garage, NYC, man kører ad øde landeveje og i tæt trafik. I virkeligheden er der ikke det, man ikke kan passere på vejen. Og hvorfor ikke udnytte temaet til en Tour de Chambre i virksomheden eller et ’trip down memory lane’ i virksomhedens historie? Mulighederne er mange.
Elementerne i dekorationen består blandt andet af gamle vintage skilte, dæk, fælge, karosseridele, olie, en benzinstander, pigekalendere, en motorcykel og masser af ting som genkendes fra motorvejen, dineren, storbyen, værkstedet og tankstationen. På gulvene lægges vejbaner og på væggene opsættes bannere af vejsider. Jukeboksen spiller i dineren og ’Life is a Highway’ blæser ud gennem nedrullede vinduer.