Moulin Rouge dekoration
Dette dekadente tema går aldrig af mode, fordi det gør vin, mad, show og letpåklædte damer ganske enkelt ikke.
Vi byder indenfor i Moulin Rouge, hvor den store mølle pryder scenen. Her er dunkel belysning, der næsten sluges af tunge tekstiler. Her er en blanding af eksklusiv luksus og skønhed i forfald. Kærligheden er symboliseret ved store hjerter. Her er lysekroner, kandelabre, store fjer, gadelygter og udsigt til Eiffeltårnet. Her føles kærligheden til kunsten og æstetikken.
Dekorationen taler for sig selv, men hvis man ønsker en totaloplevelse, så har vi udarbejdet et koncept i samarbejde med en showgruppe. Sammen med musikere, dansere, musicalsangere, skuespillere, en teaterdirektør og ekstraordinære artister med ganske særlige evner tilbyder vi et skræddersyet kabaret-koncept, der i princippet kan eksekveres alverdens steder. Dette er totaloplevelse ud over det sædvanlige, og en spændende ny måde at afholde firmaarrangementer på, for den målgruppe, der ikke er til en almindelige 3-retters middag med efterfølgende musik og dans.