100-års jubilæumsfest for Bagger-Sørensen Koncernen
Opgaven
Da tyggegummikoncernen Bagger-Sørensen i Vejle kunne fejre 100-års jubilæum, blev vi bedt om at skabe en spektakulær oplevelse for koncernens medarbejdere med partnere. Og spektakulært blev det!
Udførelsen
En familieforretning, der er gået gennem 100 års udvikling, det er værd at fejre! Derfor blev virksomhedens historie omdrejningspunktet for hele denne storslående fest.
Først måtte vi have koncernen og hele historien med dens værdier og kultur ind under huden. For at løfte opgaven, måtte vi helt ind til virksomhedens DNA. Herefter startede samarbejdet i et team bestående af kunden, en dirigent og musisk designer, en koreograf og et musikbureau. Rodkjær Event fungerede som overordnet tovholder og direkte kontakt for kunden.
Kundens ønske var at skabe en musikalsk krønike over historien med dansere, live musik, skærmproduktion og regi, hvor hele virksomhedens historie skulle koges ned til et show på 45 minutter. Det blev et fantastisk og fuldstændigt enestående show.
Vi stod desuden for dekoration af festlokalet, loungen inde og ude og alt det praktiske forbundet med hele festen, oplevelsen og showet. Derudover byggede vi en specialfremstillet tyggegummiskulptur, der stod i rundkørslen, og som efterfølgende blev kørt op til hovedkontoret.