100-års jubilæumsfest for OK
Opgaven
Da energiselskabet OK kunne fejre 100-års jubilæum, fik vi til opgave at markere 100 år med energi ved et brag af en fest for alle firmaets medarbejdere med partnere.
Udførelsen
Den 100 år lange historie i OK blev markeret med en storslået fest i Aarhus, hvor medarbejdere med partnere fra de tre lokationer – Aarhus, Fredericia og Køge – samledes om god mad, udsøgte vine, masser af underholdning, musik og dans.
Rodkjær var med hele vejen som tovholder på arrangementet – lige fra idéoplæg og planlægning til prøvespisning og eksekvering.
Gæsterne blev modtaget ved den røde løber med velkomstdrinks, musik og jubilæumsbannere i den store arkade i Scandinavian Congress Center. Efterfølgende var der 3-retters middag med taler og et skræddersyet OK-show af Jan Gintberg. Efter maden spillede Partymaskinen op til dans i samarbejde med Poul Krebs, Andrew Strong og Ida Corr, og på 1. salen var der afslappende lounge og vinbar. Da natmaden og den sidste dans var slut, blev nogle gæster transporteret hjem i busser, mens andre overnattede på hotellet.
Vi dekorerede den store sal med kæmpe balloner, light tables med OKs jubilæumslogo, barer i palletanke og en hyggelig udendørslounge. OK sørgede for bordløbere og store bannere med logo og ansigter af medarbejderne, som hang langs salens sider, og det samlede udtryk skabte en hyggelig og intim stemning med rødt lys som gennemgående temafarve.
De knap 1000 gæster til OKs jubilæumsfest fik en oplevelse, de sent vil glemme.
Efterfølgende lød tilbagemeldingen fra OK således: